Blog Detail

Fulden

CK Aarhus Søsterhøj udfordringen

05 apr 15
Ib Meineche
No Comments

Tag udfordringen op og mål din tid mod de bedste CK Aarhus ryttere – det kræver, at du virkeligt skal “æde dig selv”

 

Den sidste stigning i WeBike Aarhus Rundt på: 65, 91 og 133 km ruten, med 10 km til mål, er op mod Søsterhøj. Denne stigning har ikke tidligere indgået i et løb for motionister, i modsætning til eliten, som kender stigningen fra Post Danmark Rundt og det lokale VW Volkswagen licensløb. Stigningen bliver ligeledes anvendt af den lokale klub CK Aarhus som en speciel ”challenge” stigning, hvor styrkeforholdende indbyrdes bliver målt af og den enkelte rytters formudvikling hen over sæsonen kan følges – der af navnet ”CK Aarhus Søsterhøj challenge”.

Stigningen er på 1,8 km og stiger med beherskede 5%. Den starter i bunden ved Giber Å lige før det oprindelige Moesgaard museum. Den stejleste del af stigningen ligger her i bunden, men her får man normalt fordel af, at man får den første del ”foræret” i form af, at man kommer med god fart efter en nedkørsel mod åen lige inden.

Når de første par hundrede meter er overstået, stiger den mere moderat op mod det gamle Moesgård Museum. Her fra svinges til venstre på brostensstykket op forbi det nye Moesgård Museum. Efter et par hundrede meter forsætter stigningen til højre op ad Ny Moesgårdvej op mod Søsterhøj sendemasten.

Toppen nås under sendemasten ved busstoppestedet – det er her til ”challenge” tiden bliver målt.

Hvis du kan kører strækningen på 3:30 eller der under er det ikke mindre end helt fantastisk – kører du under 4:00 er det rigtig flot. Under 4 minutter, så kører man sikkert normalt i A eller B rækken.

Hovedparten af de hurtigste til Aarhus Rundt vil sandsynligvis ligge mellem 4:15 og 5:00. Se tiderne og stigningen her: https://www.strava.com/segments/6793851

Du kan selv sammenligne din tid på denne og de andre stigninger ved, at oprette en gratis profil på strava.com og uploade dine data fra din Garmin eller anden gps cykelcomputer.

 

 

 

Leave A Comment